Ægte kærlighed - til døden os skiller…

 23.11.2010

Ægte kærlighed - til døden os skiller…

Når det gælder os mennesker, så tror jeg på, at der er mange ”eneste ener” – at man deler sin tilværelse med en anden i en rum tid, for så ofte at udvikle sig i hver sin retning. Sådan er det for mig. Næsten alle mine mænd, på nær en, og han er for længst død, har været en Guds gave til kvinden. Det er de stadig - bare til en anden kvinde… (Jeg har altså kun været gift én gang, og det rækker for resten af mit liv!)

Heldigvis har jeg et dejligt og varmt forhold til dem alle. Vi er hinandens bedste venner, med stor gensidig respekt og megen kærlighed.  Dejligt! På den måde er den tid, vi havde sammen, ikke spildt, men brugt konstruktivt - og for det meste til gavn for begge parter…

Min dejlige og højt elskede datter skal skilles fra sin elskede hest og bedste ven gennem næsten ti år.  Charlie er gammel, har gigt og andre dårligdomme, og er halt det meste af tiden. Ikke noget liv for en ellers helt vidunderlig og meget aktiv hest. Charlie er noget helt for sig selv! Jeg har sjældent mødt en hest som ham - måske min egen første af slagsen, ponyen Buller.

Nadia var engang en mut, trist teenager – og jeg en bekymret og i lange perioder ret syg mor. Nadia ønskede slet ikke nogen hest… Men en god ven fik hende overbevist om, at netop en hest lige ville være sagen. Som altid var der ikke langt fra tanke til handling hos mig. Jeg købte Den Blå Avis - var vist ikke selv helt frisk - lod fingeren løbe langs de forskellige ”heste til salg” annoncer og stoppede ved en hest ved navn Charlie. Det måtte være ham! Jeg har altid haft en svaghed for det navn. I lang tid var der hele tre Charlie’er: hesten, min hund og en papegøje, som jeg havde i forvejen.

Selvom jeg bestemt ikke var rask, var jeg snarrådig nok til at kontakte en hestedyrlæge, som jeg kender godt, i Aalborg - vi befandt os med cirkus i Århus. Han kørte ud og tjekkede hesten, inden jeg købte den på annoncen alene… Han sagde god for den, og jeg ringede og købte hesten ubeset. Det viste sig at være et helt fantastisk køb! Alt muligt udstyr var med i prisen, og hesten var noget helt for sig selv! På ”no time” faldt Nadia totalt for Charlies store charme, og kærligheden var åbenlys og meget gengældt. Pigen, der ejede hesten - Bettina - skulle videreuddanne sig og kunne ikke overskue også at passe og ride en hest samtidig.

Gennem årene har Bettina og hendes familie ofte besøgt Charlie og sikkert glædet sig over, hvor godt han trivedes og havde det - og måske især, hvor højt skattet og elsket han var! I alle årene har Nadia og Charlie været uadskillelige! Selv gennem flere skoler, uddannelse og adskillige jobs. Godt hjulpet af vores søde dyrlægefamilie, Thorups fra Havreholm, som endte med at have halvpart i ham. Der er langt fra Roskilde og København, hvor Nadia holder til, og til der, hvor Charlie står.

 Ja! Og nu er det så det mere end svære farvel! Det er den tjeneste, vi kan gøre vores elskede dyr! Selvom det er mere end svært, så har vi mennesker et ansvar…

 ”Tilegnet min dejlige Nadia i evig kærlighed”

Diana