Den som gemmer til natten...

22.4.2009

 Jeg har altid troet på, at livet er nu og her - og ikke på forventet efterbevilling.Desværre tror jeg heller ikke på reinkarnation, og dermed flere liv og chancer, for at rette op på alt det, vi forspilder nu.Jeg tror på, at livet ikke bliver genudsendt, og vi derfor skal leve det fuldt og helt lige nu og her!

Forsøge at realisere vores drømme og ønsker, så godt vi nu formår inden for de rammer, der er os tildelt. Huske at leve og fortælle dem, vi elsker, at vi holder af dem, og at de betyder uendelig meget for os. At give en blomst, mens de er i live og vi med… At lade være med at  udsætte ting på ubestemt tid!

At realisere sine drømme
Jeg er omgivet af dejlige og vidunderlige mennesker, som desværre har fået konstateret alvorlig kræft. Mennesker som har knoklet og arbejdet hårdt hele deres liv, for nu i en moden alder at ville nyde frugterne af deres effektive indsats på arbejdsmarkedet.

Som endelig nu ville ud på den så længe planlagte rejse til yndlingsrejsemålet - den rejse de har drømt om i hele deres liv! Og så er de for syge til at rejse og nyde det… Det går mig på og smerter dybt, og bestyrker mig i at holde fast i mine drømme og realisere de mulige. Så det gør jeg!

Når jeg tænker på døden - især i forbindelse med sygdom - er det ikke døden i sig selv, som føles skræmmende, men lidelsen før døden. Og alligevel hænger vi alle i til det sidste åndedræt.

At holde fast
Jeg mindes stadig med en vis undren en kær veninde, som nu desværre er død, da hendes cancer blev konstateret alt, alt for sent på trods af mange lægebesøg. Lotte havde knoglekræft, der havde metastaseret, og hun skreg af smerte, så jeg rendte grædende ud på gangen og stak fingrene i ørerne.

Vi talte åbent om døden, og jeg sagde, at hun skulle give slip på livet, lade sig føre med.  Tænkte at disse smerter i de brækkede, smuldrende knogler, var for svært for hende at bære. Jeg glemmer aldrig hendes svar til mig: "Om så de ville skære begge arme af mig uden bedøvelse, vil jeg gerne leve lidt længere!".

Jeg forstod det ikke da, og jeg ved ikke, om jeg helt forstår det i dag. Lotte havde arbejdet med ældre og syge mennesker det meste af sit liv og var fantastisk til det. Lotte var også hårdfør. Jeg er ikke god til at udholde og bære smerte. Og sådan er vi heldigvis så forskellige!

Livet går videre
Min far valgte alle behandlingsformer fra, da hans lungecancer blev en realitet. Jeg kan se, at han sparede sig selv for en hel masse… Han var en gammel mand på 82 år, som havde levet det liv, der tilfaldt ham. Det er hans egne ord. Og han ønskede ingen behandling. Det var hans valg.

Døden, alvorlig sygdom og ulykker kender ikke til retfærdighed! Der findes ingen retfærdighed. Hvis der skulle det, ville Gud være ond - og det er han ikke -, for hvem har fortjent hvad og hvorfor?..

Midt i al uroen angsten og smerten. Ja, så går livet videre. Jorden drejer, solen skinner markant meget i år og luner i denne krisetid, som alle taler om. Jeg noterer mig med glæde, at folk måske netop derfor gerne vil underholdes og gå i cirkus! Smile, le og for en stund glemme den måske lidt 'grå' virkelighed.

Så hurra for livet, mens det er her! Der er så mange ting at glæde sig over midt i alt det tunge og smertefulde. Jeg behøver bare at se mig omkring i naturen, som er min store passion og daglige kilde til en enorm glæde.

Ja, jeg vil gøre ligesom Petula Clark synger: "I will live my days instead of counting my years!".

En stor varm, kærlig hilsen

Diana