Det er ikke trendy at blive gammel!

5.3.2009  

Forleden sad jeg i et venteværelse og regnede med, at der var god tid til at gå bladstabelen igennem. Jeg faldt over et sundhedsmagasin og en artikel af Lone Kühlmann, som jeg er meget begejstret for. Overskriften fængede mig, og jeg læste entusiastisk.
 
Til min store overraskelse blev jeg lynhurtigt kaldt ind og missede resten af den spændende historie. Det gik ud på det, som vi alle ved: At det bestemt ikke er trendy at være gammel!
 
Lone fortæller videre, at for ikke så frygtelig mange år siden affandt vi gamle og midaldrende kvinder os stiltiende og ydmygt med den faktor. Det gør vi ikke mere i dag!
 
Uanset alder vil vi ses, høres, feteres og begæres. Og det bliver vi ikke! Det gør os ifølge Lone Kühlmann rasende! Så der går rigtig mange rasende kvinder rundt alene i lille Danmark.
 
Den greb jeg i luften. Tænkte i mit stille sind, at hvis ikke lige jeg havde fundet min personlige store passion - Sverige - havde jeg nok været en af disse rasende kvinder…
 
Vel er det ej misundelsesværdigt at blive gammel og gå i forfald. Få div. gebrækkelige dårligdomme, have ondt her og der og se, hvordan det hele falder sammen og hænger mere og mere..
 
Meget at glæde sig over.

MEN der er også mange gode ting at glæde sig over! Det at kunne hvile i sig selv, nyde sit eget selskab samt at have lært at være mere eller mindre selvforsynende. Ikke at være så forfærdelig afhængig af andre og deres meninger og syn på ens handlinger og meninger. Det er en befrielse!
 
Her tænker jeg ofte med et smil på en gammel kvinde, som jeg stødte på i Paris. Hun fodrede duerne foran Notre Dame kirken. Jeg tog betaget nogle fotos. Den måde hendes ansigt lyste op på, når duerne satte sig på hende og lod sig håndfodre.
 
Som et grelt modstykke kom jeg forleden til at zappe forbi en kanal, hvor en dansk født kendis, som engang har været gift med en amerikansk he man skuespiller. Hun skulle plastikopereres både her og der og næsten alle vegne. Nok om det. Men med i udsendelsen var en veninde, en eller anden grevinde fra Monte Carlo.
 
Jamen, helle dusse da! Jeg går bestemt ind for, at man, hvis det er et stærkt ønske, hjælper naturen lidt på vej.  Jeg gør da mit bedste for ikke at falde helt fra hinanden, før tid er. Men alt med måde!  Og skulle jeg vælge mellem grevinden med Lolita-munden, som henleder tankerne på noget uartigt, eller den gamle kone med duerne, ja, så er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg vil vælge!
 
Det kan more mig lidt, når jeg tænker tilbage i tiden. Veninderne og jeg skulle have et olle kolle, og så skulle der være masser af dyr! Det med det kollektive er jeg gået helt bort fra, men det med dyrene har vi i fulde mål i skoven.
 
Har lige taget nogle sjove fotos af vildsvinene i skoven. De er meget sky og kommer kun frem efter mørkets frembrud. Der er uendelig meget at være taknemmelig for i mit solstråleliv!! Lægger fotos ind på sitet, så kan du selv se…
 
Cirkus, cirkus...

Og så glæder jeg mig! Vi har cirkuspremiere den 18. marts, og det er en helt forrygende og meget anderledes forestilling!
 
Kærlig hilsen
 
Diana