Døden & livet!

20.7.09 

Døden og livet... I de senere år har jeg haft døden meget tæt inde på livet i alle dets facetter og afskygninger. Det at være så tæt på døden, bringer ens egen dødelighed i fokus. Man bliver smerteligt bevidst om, hvor hurtigt livet kan tage en ende, og hvor grusom, grum og smertefuld denne ende kan blive…  Alt sammen heldigvis noget vi intet ved om på forhånd. Kræft - denne forbandede sygdom!

Jeg har i den senere tid haft travlt med at realisere mine egne drømme her på jord. Gøre noget mens tiden er der. Det gjorde mig meget ondt, at Nelly blev så overrasket over sin sygdom, at det i den grad kom helt bag på hende, at der intet var forberedt. Og alle de ting hun troede at have oceaner at tid til, men aldrig nåede. Døden kommer som en tyv i natten - skelner ikke mellem gammel og ung, rig eller fattig. Så lad os leve, mens vi gør det og elske, mens vi tør det! Øve os i at smide alle vores masker og i at være os selv bekendt! Tage ansvar for vores liv og handlinger. Til tider bare springe ud i livet - uden den ellers obligatoriske faldskærm. Tænk at jeg skulle nå dertil, jeg som det meste af mit liv har gået med livrem og seler!

Det meste af mit lange liv har jeg fuldt og fast troet på, at alle andre vidste og kunne ting meget bedre end jeg. Det gør jeg ikke mere! Det er gået op for mig, at meget ofte er mine konklusioner de rigtige. Måske var det et mere eller mindre ubevidst forsøg på at ”smutte uden om”- springe over hvor gærdet var lavest, og dermed fralægge sig ansvar? 

Jeg blev så glad, rørt og taknemmelig her den anden dag. Modtog en mail fra en god, gammel bekendt. Citat: Kære Diana. Jeg arbejdede i dag på Fyns Kunstmuseum og gik og fejede udenfor. Der kom en nydelig mand forbi med en lille hund i en meget speciel, hjemmelavet vogn. Vi faldt i snak, og han fortalte mig, at han havde psykiske problemer, var tidligere alkoholiker, hjemløs og havde boet på gaden i mange år. Jeg læste Diana Benneweis' bog sagde han, og den havde hjulpet ham. Nu havde han fået en dejlig lejlighed uden fjernsyn og radio, for det var der ikke råd til, og når der skulle ske noget særligt, delte hunden og ham en brunsviger.

Han havde lige spadseret til Kerteminde og hjem igen samme dag med den lille hund i den fine vogn. Han var nødt til at røre sig og være i gang hele tiden. Hvis han ikke rørte sig, faldt tankerne ham svære. Jeg så, at han røg, så jeg spurgte om jeg ikke måtte forære ham en pakke cigaretter. ”Hvis du synes”, sagde han. Jeg gav ham 50 kr. – så ville han også spille for mig på sin klarinet. Jeg syntes, du skal vide, hvordan dine bøger hjælper andre mennesker.

Ja, hvad kan man så sige? Det her og mange andre glade og trøstede mennesker, som er lettede over at finde ud af, at de ikke er alene med deres angst, frustrationer og sygdom, gør det hele værd samt den store frihed, det gav mig at være modig, vove noget, springe ud og smide maskerne dengang i 2003, da jeg sammen med Britta Bjerre skrev 'Alting har sin pris'. Ja, det havde jeg i mine vildeste fantasier ikke drømt om skulle være belønningen! At det samtidig har åbnet nye, spændene døre i mit liv og ladet mig møde nogle fantastiske, nye mennesker, jeg bare swinger sammen med. Det er guld værd. Og oven i alt dette har det gjort mig til en fri kvinde - det er lutter sidegevinster. 

Lige for tiden kan jeg næsten ikke få armene ned af ægte, boblende glæde og stor begejstring samt en ydmyg taknemmelighed over mit fantastiske liv. Til min store glæde og overraskelse kører det bare for Cirkus Benneweis i den større stil for tiden! Tænk, Fyn rundt, meget kort tid efter et andet cirkus, og så med fulde huse! Er det ikke bare fantastisk! I krisetider vil mennesker åbenbart more sig og slappe af midt i al ræset - sådan var det også under krigen. 

Den 13.7. fyldte mine dejlige unger Nadia og Dawid 22 år, og firmaet Benneweis kunne samme dag fejre sin 122 års fødselsdag. Der er uendelig meget at være taknemmelig for. Det vigtigste her i livet er at være glad! Og et langt stykke hen ad vejen tror jeg at det er et valg! Man kan vælge at være lykkelig, eller det modsatte. Her taler jeg om mennesker der bevæger sig inden for de rammer hvor mulighederne for at være tilfreds i høj grad eksisterer. 

Det var lidt om livet set i dødens perspektiv... 

Kærlig hilsen

Diana