Hvor smålig kan man blive?

 22.11.2010

Ja, man kan undre sig! Jeg har den største lyst til at skrive det saftigste indlæg nogensinde, men venner fraråder det og siger, at jeg blot (igen) får et nyt sagsanlæg på halsen fra ”konkurrenten”. Derfor nøjes jeg med at gengive Ole Simonsens kommentarer fra hans egen hjemmeside www.cirkus-dk.dk:

Citat:Christian Warrer mod Cirkus Benneweis. Mange har hørt om den retssag, som Christian Warrer anlagde mod Cirkus Benneweis i efteråret 2009 i anledning af, at Benneweis i en periode i 2009 havde brugt et foto, som Christian Warrer havde taget af Rosi Hochegger.

Sagen blev behandlet af retten i Helsingør den 10. september. Den 7. oktober blev der afsagt dom i sagen. Dommens konklusion lød: ”Sagsøgte, Cirkus Benneweis ApS, frifindes. Inden 14 dage fra dato skal sagsøger, Christian Warrer, betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Cirkus Benneweis ApS”.

Af procesøkonomiske grunde har Christian Warrer besluttet ikke at anke sagen til landsretten. Han har dog kæret omkostningsafgørelsen med påstand om primært at hver part skal bære egne omkostninger, subsidiært at han skal betale mindre end 20.000 kr. i omkostninger til Cirkus Benneweis.

Her er en kort beskrivelse af sagen og baggrunden for denne:

I 2005 optrådte Rosi Hochegger i Cirkus Arena med det fremragende komiske nummer med en knabstrupperhest, som oprindelig blev lanceret af hendes far Toni Hochegger. I Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe har Pippi en plettet hest. De fleste børn synes at en knabstrupper ligner Pippis hest. Cirkus Arena præsenterede derfor Rosi i Pippi Langstrømpe-dress. I det program, som blev solgt ved sæsonstart, var hun fotograferet i dette dress. Et af billederne forestillede Rosi, som lagde hånden på en grinende hest. Billedet var taget af Christian Warrer, som tager fotos for Cirkus Arena og i en periode tillige var deres pressechef.

Astrid Lindgrens arvinger protesterede mod, at Pippi-figuren blev anvendt i cirkus. Christian Warrer tog derfor nye fotos, hvor Rosi ikke lignede Pippi. Da han fandt billedet af den grinende hest særlig vellykket, tog han et nyt foto af Rosi (uden hesten), som han redigerede ind i det oprindelige foto. At der er tale om en manipulation kan man ved sammenligning af de to billeder blandt andet se der, hvor Rosis hånd rører hesten. Cirkus Arena gik herefter over til at anvende det nye (redigerede) foto i pressesammenhæng.

Af ophavsretlige årsager kan ingen af billederne gengives her. Det første foto kan ses i førsteudgaven af Arena-programmet for 2005 (jeg ved ikke, om der kom en senere udgave), og den manipulerede version i Merano-programmet for 2007, Brazil Jack-programmet fra 2008 og førsteudgaven af Benneweis-programmet for 2009.

Christian Warrer gav Rosis mand Roger Mettin en cd-rom med det nye billede. Han skrev ikke noget på cd’en. Rosi og hendes ægtefælle forstod Christian Warrer således, at de fremover havde lov til at bruge dette foto. I retten forklarede Christian Warrer, at han havde sagt, at det nye foto kunne bruges uden at krænke Astrid Lindgrens arvinger, men ikke at Rosi måtte bruge billedet.

Det er almindeligt, at artister leverer fotos til de cirkus, de engageres af, til brug for program, pressemateriale m.v. Da Rosi Hochegger og hendes mand følte sig sikre på, at Christian Warrer havde givet dem lov at bruge billedet, leverede de det (samt diverse andre fotos) til de cirkus, hvor de optrådte i de følgende sæsoner. Billedet blev i den anledning blandt andet brugt af norske Cirkus Merano i sæson 2007 og af svenske Cirkus Brazil Jack i sæson 2008.

I sæson 2009 var Rosi Hochegger engageret til Cirkus Benneweis, som en måneds tid før sæsonstart bragte billedet på internettet, ligesom det var brugt i førsteudgaven af deres trykte program samt på butiksplakaterne.

Christian Warrer følger som led i konkurrentovervågning med i Cirkus Benneweis hjemmeside og protesterede 5. marts 2009 over brugen af billedet. Cirkus Benneweis henviste til, at de havde fået billedet af Rosi Hochegger, som havde lov til at bruge det, og at de i øvrigt ikke vidste, hvem der havde taget billedet. Cirkus Benneweis mente i øvrigt at det var sædvanligt, at artister ved fremtidige jobs fik lov at bruge fotos, optaget ved optræden i de cirkus, de tidligere havde arbejdet i.

Da Cirkus Benneweis ikke ophørte med brugen, krævede Christian Warrer den 25. marts 40.000 kr. i erstatning for det allerede skete brug eller 80.000 kr., hvis man fortsatte med at bruge billedet.

Cirkus Benneweis bestred, at der var tale om misbrug, blandt andet fordi Christian Warrer havde givet Rosi Hochegger lov til at bruge billedet. I et forsøg på at lukke sagen sendte de dog Christian Warrer 10.000 kr., hvilket efter det oplyste var mere end det ville have kostet, hvis billedet havde været taget af en af Polfotos pressefotografer.

Brug af billedet i det trykte Benneweis-program ophørte med udgangen af marts 2009, hvor første oplag af programmet var udsolgt og der kom et nyt oplag med fotos, optaget under forestillingerne i Cirkus Benneweis. Butiksplakater med nyt billede var klar medio april. De facto brugte reklameholdet dog ved en fejl de gamle plakater i lidt længere tid.

Christian Warrer var ikke tilfreds med kun at få 10.000 kr. Han stævnede derfor Cirkus Benneweis med krav om betaling af yderligere 70.000 kr. Under retssagen forklarede han, at Cirkus Arena var utilfredse med at se billedet brugt at en konkurrent, og at han derfor lovede dem at forfølge sagen. Han oplyste samtidig, at han er selvstændig fotograf, og at han bistår Cirkus Arena med annoncer, medieplaner, plakater og programmer, men at han også har andre klienter. Han var først under sagen blevet bekendt med, at hans billede tidligere var blevet brugt i andre lande.

For at belyse branchepraksis under sagen var Agnete Louise Enoch indkaldt som vidne. Hun forklarede, at også Cirkus Dannebrog bruger de fotos, som artisterne leverer inden sæsonstart, og at hun aldrig havde oplevet problemer i den forbindelse. Artister, som har optrådt i Cirkus Dannebrog, må gerne bruge billeder herfra ved senere engagementer. Hun kendte til tilfælde, hvor der var betalt 70 Euro for en cd med artistfotos.

Retten i Helsingør fandt det ikke bevist, at Christian Warrer havde overdraget ophavsretten til billedet til Rosi Hochegger, da han fremstillede den omtalte cd-rom med billedet og gav den til hendes mand. Retten fandt det heller ikke med den fornødne styrke bevist, at der var kutyme for lovlig anvendelse af artistfotos fra tidligere engagementer.

Cirkus Benneweis havde imidlertid allerede inden sagen blev anlagt betalt 10.000 kr. til Christian Warrer. Efter det oplag, der kunne lægges til grund, og de fremlagte takster fra Polfoto og retspraksis for udmåling af vederlag og erstatningsbeløb mente retten ikke, at Christian Warrer havde krav på yderligere vederlag. Cirkus Benneweis blev derfor frifundet. Efter sagens udfald – Christian Warrer fik jo ikke mere, end han havde fået inden han anlagde sag - skulle han som nævnt betale 20.000 kr. i omkostninger til Cirkus Benneweis.

Selv om Cirkus Benneweis vandt sagen og fik tilkendt omkostninger, har den bestemt ikke været gratis for Benneweis, idet salæret til deres advokat klart overstiger de 20.000 kr., de fik tilkendt. Økonomisk set er der således tale om en sag uden vindere og med to tabere, hvilket proceskyndige på forhånd var klar over.

Generelt set er retssager om beløb på 80.000 kr. en dårlige forretning for begge parter. De samlede advokatomkostninger vil tit overstige det beløb, man slås om, og det beløb, vinderen får tilkendt i omkostninger, dækker aldrig de faktiske omkostninger til vinderens advokat.

Det var blandt andet af denne årsag, Cirkus Benneweis frivilligt betalte 10.000 kr. i et forsøg på at lukke sagen. Det havde været klogt, hvis Christian Warrer havde slået koldt vand i blodet og stoppet sagen efter at have modtaget de 10.000 kr. Forsættelsen af sagen har påført ham betydelige omkostninger til egen advokat samt – med mindre landsretten ændrer sagsomkostningerne for byretten – til Benneweis.

Morale: Med mindre man ønsker at støtte advokatstanden, bør man altid overveje, om en retssag kan betale sig. En sag skal have stor principiel betydning, før den bør føres om krav af en størrelse som i denne sag.

Et cirkus, der modtager fotos fra artister, løber en vis risiko for at blive mødt med krav fra fotografer. I praksis er risikoen dog meget beskeden. Hverken i Cirkus Benneweis eller i Cirkus Dannebrog har man tidligere været ude for sådanne krav. I øvrigt er det meget svært at se, hvordan et cirkus kan gardere sig mod krav, med mindre man udelukkende bruger fotos taget af fotografer, man samarbejder med. Flere cirkus, blandt andet Arena og Benneweis, foretrækker programmer med fotos taget under forestillingen i det pågældende cirkus. Med mindre prøverne som hos Arena starter mere end en uge før premieren er det dog i praksis umuligt at have program m.v. med egne fotos klar inden premieren.” Citat slut.

Tjae, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tør sige mere her…  Andet, end der da er lidt retfærdighed til her i livet!!

Kærlig hilsen - med smil på læben…

Diana