Lykke...

26.12.2008

Lykken er at vide hvad der er normalt - og at det normale har vide grænser!

Var det ikke Steen Hegler der kom med disse bevingede ord. Jeg sidder her ved det gamle spisebord, ser ud på den isdækkede sø, der er høj sol og blå himmel, sne over det hele og minus 14 %.Masser af fugle og til tider op til 22 Egern på terrassen på samme tid. Herfra er der udsigt til 3 rådyr foderstationer.  De er lavet af træ, og hver kan tage op til 40 kg. Vi bruger et specielt Rådyr foder, der består af pellets.

I al vores uvidenhed fodrede vi med korn, hø og majs i starten, det kan de dårligt tåle – vi vidste bare ikke bedre.  Det foregik midt ude på isen i mangle af bedre, da var det op til minus 22 % om natten og en 11-12 frost grader om dagen.Til sidst var der nærmest konstant 13 dyr, som lå på bakken over for huset i solen om dagen, og vogtede over deres foder.

En spændende oplevelse. De tillod os at gå ude på terrassen, selv hundene accepterede de der.Ja, jeg føler mig som et af verdens lykkeligste og mest privilegerede mennesker! Kan ofte næsten ikke få ”armene ned” af lutter begejstring, taknemmelighed og en helt enorm sprudlende livsglæde! Hvem skulle have troet det? Bare for 10 – 13 år siden, så mit livs helt og aldeles anderledes tungt, sort og svært ud. Havde jeg dengang bare kunne drømme om det som er en kendsgerning i dag, - ja, så havde jeg været sparet for mangt og meget…

Jeg har altid i mit hjerte vidst at jeg skulle blive gammel sammen med en masse dyr. Bare ikke at det var dyr fra og i naturen… Drejer det sig mon ikke om at finde sin passion her i livet? Det man virkelig brænder for og går op i? Vi fodrer dyr for det beløb andre mennesker tager på ferie for. Og holder med glæde alle vore ferier her.

Det jordnære i at arbejde i skoven, hente de storm fældede træer hjem til pejsen og brændeovnen, - se Freddy bruge saven og øksen, mærke glæden ved at kunne bruge sin krop.Gennem gode venner har vi lige fået 100 mejse kasser mere. Nu er der langt over 250 kasser oppe, af forskellig art, til forskellige fugle, fra Ugler til Falke, Spætter og småfugle, og der er plads til mange flere…

Se - så er det slet ikke så svært at blive gammel, - selv om det hele ikke kun er lutter lagkage! Jeg har for mange år siden taget en stor beslutning - nemlig at blive en gammel glad kone - det ser ud til det lykkes... :)

Ofte må jeg knibe mig selv i armen - drømmer jeg mon - eller er jeg vågen? Før i tiden blev det fulgt af det næste store, tunge spørgsmål: Er jeg syg eller rask... Det er ikke mere et problem, - for det væsentlige er at jeg er mig - på godt og ondt! At jeg har fået et splinter nyt og herligt liv, og dermed ved jeg at der er håb og lys forude - for alle!

Hundene puffer og gør sig til, de er utålmodige efter deres daglige tur. Nu vil jeg ud i det utrolig smukke vejr, ud og se til skoven, tjekke foder stationerne og fodre Vildsvinene…

Hav en velsignet, dejlig dag!

Kærlig hilsen

Diana