Samvittighed...

12.02.2009

Samvittighed er en vigtig karakter egenskab, men dårlig samvittighed er roden til meget ondt! Det var den fremherskende følelse i store dele af mit liv, dårlig samvittighed over alt det jeg ikke var og kunne. Sådan er det heldigvis ikke mere, - nogle fordele må der være ved at blive gammel og skulle tolerere forfaldet og gebrækkelighederne. Dette skal forstås med et smil.

I mange år har min tid været svær, men i de seneste har jeg fået det bedre, blevet gladere, mere tilfreds, og følt mig som et helt menneske igen. Men spørgsmålet om hvorvidt det er okay at være så selvforsynende i de fleste af livets situationer, er blevet ved med at poppe op fra min dårlige samvittighed? Er det okay at nyde sit eget selskab og stor trives i den selvvalgte alenehed? (- stor trives med sig selv?) Eller at acceptere sig selv på godt og skidt, stå ved sine behov og melde ærligt ud, sige nej til ting man ikke føler for og ikke lige har tid og lyst til! Ja, det er det!

Det er Ikke fordi jeg på nogen måde vil forklejne de mennesker jeg elsker og deres betydning for min trivsel, - men jeg er god til at give slip, leve selv og lade leve, samt elske dem på afstand. Bare de trives og har det godt, er jeg glad.

Jeg holder meget af bøger, bøgerne er mit tv, og gennem dem opnår jeg afslappethed samt viden. For nogle uger siden forærede en veninde og ejer af en boghandel mig en bog skrevet af den svenske forfatter Sanna Ehdin, hende der er kendt for ”det selvhelbredende menneske”. Tænkte først, åh nej, ikke flere bøger om selvudvikling! Bladrede alligevel lidt i den, og blev helt og aldeles fænget og betaget!

Den hedder ikke uden grund; Et liv i glæde! Wauw, som talt ud af mit hjerte… Til min store forundring, sporer jeg en hel del dobbeltmoral hos mig selv. Det modsigende i at jeg efterlever det meste, men ikke vil stå åbent ved det.

Med ”det” mener jeg, min stærke tro og faste overbevisning om at der er noget der er langt større end ord kan beskrive! En kraft, en i naturen iboende Guddommelighed, - en Gud! Og så er der lige det meget vigtige med sjælen. Da jeg blev psykisk syg i 1997, og hele mit univers revnede, føltes det som om jeg havde tabt og mistet min sjæl.

Det var lige det jeg havde – mistet min sjæl i karriere ræset, og det efterfølgende evige jetlag jeg konstant befandt mig i, fræsende af sted med 250 km. i timen for at nå det hele! Jeg vil derfor slutte med at citere Sanne Edhin; Når du har haft travlt, er du nødt til at stoppe op og vente på din sjæl.

Det er lige hvad jeg gør! Sneen ligger som en tykt, hvidt tæppe, dækker alt så langt mit blik rækker, - der er ikke et eneste menneske inden for flere kilometers omkreds - dyrene pusler rundt på terrassen, - 7 egern i samme træ, - mange forskellige fuglearter, - rådyrene nipper fra foder stationen, endelig er der også en buk imellem dem. For et par dage siden stødte jeg ind i 5 vildsvin og to Elge… Hvad kan man ønske sig mere!?

Jeg står ydmygt ved at glæden ved at være her ved søen og i skoven, gang på gang driver tårnene op i mine øjne, og jeg må synke den klump der sidder i halsen, af lutter taknemmelighed og glæde - knibe mig selv i armen, takke Gud og universet for al denne rigdom, og spørge: ”Har jeg virkelig fortjent al dette? Ja, det må jeg jo have, ellers var det vel ikke sådan!!! 

Sikke en gave midt i al travlheden med premiere og sæson forberedelser! Sæson forberedelser som er stressende og hårde, men med min svenske skov og min egen evne til at finde lykke, bliver dette  næsten som en leg. Cirkus Benneweis starter i Hillerød den 18 marts, - Freddy og jeg og resten af Benneweis vil glæde os til at byde jer alle velkommen!

Kærlig hilsen

 Diana