Skyder man da ikke vilde grise?

 26.2.2011

Jo, også i den grad. De går vel nærmest under betegnelsen fredløst vildt. Faktisk er det vist kun søer med patter, man skal holde øje med her i Sverige. Dem skyder man ikke på grund af deres små unger. Efter 3 år med grise, der er kommet helt af sig selv i min skov, blev det besluttet, at der skule skydes et par store unger. Bestanden vokser jo hele tiden. I de kolde perioder er der helt op til 41 grise. Ellers ligger den faste bestand på omkring 27 stk., der er opdelt i to familier.

Min gamle ven Knud, som er en garvet storvildt jæger, kom hele vejen fra Århus her til Sverige, for at ”ordne det”. Jeg havde det rent ud sagt skrækkeligt med det! Men på trods af det, havde jeg udpeget dem, der skulle skydes. Dog nægtede jeg at involvere den ATV, som grisene i den grad kender. Min ATV er den rene grise tiltrækningsmagnet, da det er den, jeg kører rundt på i min skov, når jeg fodrer grisene - jeg har nemlig altid en spand med lækkerier bag på Hondaen.

Flere af grisene spiser fra min hånd, og jeg kan klappe dem og klø dem bag ørerne  – af samme grund følte jeg mig som en forræder… MEN – der kommer hele tiden nye unger til, så derfor er det nødvendigt at tynde ud i flokkene. Men grisene er kloge dyr, og derfor viste det sig at være langt sværere end som så at få dem på skudhold! En ting er mig, som de kender noget helt andet, er to fremmede mænd.

Det lykkedes dog næsten på én gang at få 3 af de udvalgte grise skudt. Nu betaler jeg så prisen for det! Det er 3 uger siden, og til min store sorg, har jeg ikke set én eneste gris i skoven siden da. Jeg er blevet klog af skade, og der skal gå meget lang tid, før der igen skal skydes grise i min skov!

Det forhindrer mig dog ikke i at synes, at grisekødet smager helt fantastisk… De har haft et godt liv, de er blevet fodret godt, og de var velnærede og sunde. Sammenlignet med de forhold som danske slagtegrise lever under, er det til at forsvare. Alligevel har jeg den lidt bitre smag af ”forræder” i min mund…. 

”Løveunger” på springtur i påsken!

Sæsonpremieren står for døren, og det får mig til at tænke på en helt særlig premiere optakt i min barndom. Dengang vi havde optil flere 100 forskellige dyr og mange forskellige arter. En del af året rejste mange af grupperne rundt i Europa og optrådte i andre cirkus over en stor del af verden.

Det var i det tidlige forår, lige ved påske tid og kort før sæsonstart. Vi havde fået en ny rovdyrpasser, som skulle læres op. På det tidspunkt havde vi over 75 forskellige rov dyr, som arbejdede rundt omkring i verden, og af og til kom hjem for en kortere eller længere bemærkning til Dronningmølle. 

Hans, der var den nye rovdyrpasser havde renset nat burene og gjort dem klar til dyrene. Det kræver en helt speciel teknik i forhold til at holde dyrene på afstand, og det vigtigste er jo naturligvis, at man slutteligt låser lågen med en solid hængelås. Hængelåsen blev dog ikke lukket ordentligt i, og løverne daskede til den i deres leg, hvilket resulterede i, at låsen faldt af, døren gik op og løverne stak af!

Dengang var der meget lidt bebyggelse i Dronningmølle, men der lå en del sommerhuse langs kysten mod Gilleleje. Her sad en masse mennesker på deres terrasser og hyggede sig med påskemiddag, og de troede ikke deres egne øjne, da to løver pludselig kom spankulerende…. Der blev ringet til politiet, der gengældte med at spørge hvor mange påskebryg, de mon havde indtaget … Men da flere og flere mennesker, der af naturlige årsager bekymrede sig for deres sikkerhed, begyndte at ringe ind til politiet, tog politiet henvendelserne alvorligt!

Løverne blev hurtigt sat i forbindelse med Benneweis. Politiet ringede til min far,  der meget beroligende sagde, ”nåe de to små løver, ja de er ganske ufarlige, det er jo kun unger!” Det var dog en sandhed med modifikationer, men det var vores bedste løver, og de var uerstattelige for os. Så med denne lille hvide løgn forsøgte vi at købe os tid, og vi forsøgte fortvivlet at fange dem ind, inden politiet formentlig ville skyde dem….

Det var ikke helt enkelt, det var to granvoksne løver, en han og en hun. Til sidst lykkedes det os dog, og jublen ville ingen ende tage!

Med denne lille anekdote fra en svunden tid, kan jeg konstatere, at det nu er ved at være tid igen. Den 18. marts har vi landspremiere i Hillerød! Vores sæson nummer 124 skydes i gang, og jeg fatter vitterligt ikke, hvor tiden bliver af.

Men i kan godt allerede godt begynde at glæde Jer! Det er et meget anderledes, spændende og alsidigt program, vi har sammensat til jer igen i år.

Mange varme hilsener, og på gensyn i Cirkus Benneweis!

Diana